Historien om Karrebæk mølle

Karrebæk mølle er bygget i 1858, på det dengang kaldte "Humlebjerg", idag en del af Kirkebakken, og tæt på Karrebæk kirke. Møllen blev bygget til Niels Mortensen som i ca. 1870 solgte den videre til Ole Andersen, der ca 25 år senere gik fallit med møllen. Man sagde at Ole Andersen havde haft kr. 25.000 med sig, da han overtog møllegården. I hans tid var der altid åbent hus/møllegård og mad og dram på bordet. Det kostede på den tid 33 øre at få malet en tønde korn.

Efter Ole Andersen overtog et midaldrende ægtepar, Anton og Marianne Nielsen, møllen. De havde den til 1907, hvor de solgte til Hans Olsen. (efterkommer til Hans Olsen: gårdmand Ole Olsen, Fodby 1999).
Dette salg blev også drøftet i det lille samfund, ægteparret skulle udover hvad salget af møllen gav, have fået ligeså meget med derfra, som Ole Andersen satte til.
Hans Olsen der nu købte den, var uddeler i Karrebæk brugs, indtil købet af møllen. Omkring 1925 overtog Hans Olsens søn, Alfred Olsen, møllegården. Han solgte den 22 feb. 1945 møllen fra Møllegaarden, til en komitè, som den 11 mar. 1971 overdrog møllen til Næstved kommune, møllen var da i en dårlig stand.
Møllegården med en del jord, solgtes i 1950 til gårdejer Lindegaard, hvis efterkommer (Keld Lindegaard) solgte gården til Karrebæk Sogneråd i 2000, gården er nu revet ned, området er nu  indrettet til parkeringsplads.
Selve møllegården brændte i 1895, men blev nyopført omkring 1896.
I den gamle møllegaard var der bytik i stuehusets vestgavl og bageri i længen mod kirken. Møllegården havde brødvogn, der kørte rundt i omegnen.
Efter at den ny møllegård var bygget, var der ikke mere bagerforretning. I Alfred Olsens tid blev der brugt motorkraft i perioder med stille vejr. I møllens storhedstid blev der malet hvedemel og gryn, både knækkede og valsede, grovmel samt foder til bøndernes dyr.
Travlhed var der på møllens 3 kværne samt de forskellige lofter og motorkværnen i kælderen. En af de store kværne, kaldes for en Rinkssten.
Når der var travlhed på møllen, måtte kværnene bildes hver måned. Når der skulle bildes, løftedes stenene ved hjælp af stænger, man var flere om det, og der skulle fagfolk til. En mand fra landsbyen: Ludvig Jensen, var meget dygtig til dette arbejde, og i Alfred Olsens tid var det altid ham der ordnede bildningen. Det tog, når alle kværne skulle bildes, ca. 2 dage.
Som omtalt under ejerforhold blev møllen overtaget af en komitè i 1945. Den kaldte sig "Komiteen til Karrebæk Mølles bevarelse". Stiftelsesdagen var den 18 nov. 1943, een af de drivende kræfter bag denne kommite var kommunelærer Gregers Schmit, han samlede personligt halvdelen af købesummen ind, nemlig 4.000 kr.  -   Komiteen bestod af 9 medlemmer, dels fra det lokale samfund, dels fra Næstved, med Landsretssagfører Juulsgaard som formand.
I tidens løb har denne komitè gjort et stort stykke arbejde, samlet penge ind, forhandlet med diverse myndigheder om tilskud til de mest trængende vedligeholdselsesarbjder af møllen.
Nationalmuseet indrages i 1979, der bliver lagt planer for de næste 3-4 år, med udgifter på ca. 400.000 kr. til de mest nødvendige udbedringer.
Havneudvalget i Næstved har gennem årene, efter ansøgning, bidraget med flere beløb. Endvidere betaler Næstved havn et mindre beløb årligt, idet møllen stadig bruges som sømærke. I 1999 er møllen endda monteret med et grønt blinklys som overet med et grønt lys på een båke i fjorden, leder skibene ind/ud  af Næstved. Den grønne lanterne er placeret i møllen nordøstlige vindue.

Ledefyret i Karrebæk mølle

I dag kan man takke komiteen for deres arbejde med at bevare møllen for eftertiden, havde man ladet stå til, ville møllen nok ende sine dage som mange andre møller: nedrivning el. afbrændning, som det skete med den Hollandske mølle på Lungshave ved Karrebæksminde, der blev afbrændt i 1924, i forbindelse med en "Fy og Bi film".

Karrebæk mølle gennemgik en omfattende renovering fra 1981-83, man har oprettet et Møllelaug, som har til hensigt at vedligeholde en del af møllen.

Møllegården er nu solgt til Karrebæk sogneråd, der i år 2000  nedrev bygningen, for at give plads for renovering af den vestlige kirkegårdsmur, samt oprettelse af flere parkeringspladser for kirkens brugere. Endvidere vil adgangsforholdene til Karrebæk mølle blive stærkt forbedret.

Digt til Møllen  af A.Ditlevsen
1.                                                               2.                                                            3.
Gamle stolte, vindomsuste kæmpe,            Gennem disse aar har du saa troligt            Naar din ven, kong Blæst, i al sin vælde
arret, vejrbidt du på bakken staar,             slidt fra tidlig gry til silde kvæld                   nød sin magt og pustede sig op,
Tidens tand var skarp, tog ej med lempe    selv ved nat, naar alt var tyst og roligt,        sled du som en trofast arbejdsfælle
du blev træt af lange arbejdsaar.                hørte jeg din kværn og sejlets smæld          saa det knaged` i din gamle krop.

4.                                                              5.                                                              6.
Stille, tavse staar nu dine kværne                Som et Gravens Kors staar dine vinger       Jeg som barn har hørt din travle knirken
fredlyst er du - Mølle kun af navn;              pegende mod himmelhvælvet op -              Kværnens knurren - dine vingers sus
aldrig mere nogen sædekærne                    de en fredens, stille hilsen bringer               blande sig med sang fra landsbykirken
knuges i din gamle, trætte favn                    fra din hvilehøj paa bakkens top.               Klokkemalmets klang og orgelbrus.

7.                                                              8.
Og naar dødens engel sætter tegnet            Gamle mølle ! Orme i dig gnave.
paa min pande - jeg i muld er lagt,              Ogsaa du en dag til støvet naar;
vil hos mig du trofaste staa ved hegnet        du som vartegn staar ved dødens have
i den sidste, mørke Nattevagt.                    om det liv, der smuldrer og forgaar.