Retur

Kanalen


Kanalen






























































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































Kanalen

Billeder


1
2
Havnen, Longshave 1918, bemærk skolebygning (1914-1924)


3
Forrest i billedet ses et norsk sejlskib med høj rejsning på besøg i 1918

4
5
Man kan af billedet danne sig et indtryk af det travle liv, som udfoldedes ombord og på kajerne, når skibene lossede eller lastede. Der kunne ofte være mange flere skibe liggende i havnen, mens de ventede på losning eller lastning, eller ventede på rigtigt vejr og vind. En række af bygningerne ved havnen er let genkendelige. Det store pakhus og kroen f. eks.
Skibenes laster af varer blev omladet i Karrebæksminde og med pramme sejlet til Næstved. Denne transport foregik ved stagning, håndkraft. Først i 1891 blev der stillet foreslag om, at byrådet erhvervede en bugserdampbåd.
Foreslaget blev vedtaget og man købte damperen "Suså", men omladning i Karrebæksminde var stadig nødvendig her i 1908-1910.
Omladningen gav arbejde til mange i Karrebæksminde, og trafikken var fra århundredeskiftet i stærk vækst. I 1900 befordredes der f. eks. 28.00 tons, men dette tal var i 1920 steget til 105.000 tons.
Den besværlige omladning og pramfart forsvandt med indvielsen af kanalen til Næstved i 1938

6
7
8
9

På dette billede fra havnen i Karrebæksminde i 1909
dominerer sejlskibene, mens damperen losser kul med i prammen.


10












11
12
13
Sjællandssiden havnen, Kbm

14
Sjællandsside, trælastning i pram


15
Fiskekuttere, Ålekvaser i Kbm. Toldkontoret

16

Kluddekogeren og Pramme trækkes igennem kanalen ca. 1906


16a
Båd søsætning 1891

17
18
19
20
21
22

Dragoner i kanalen, ved kakaofabrikken

23
Havnen med slæbebåden Suså


24
Dette billede fra 1918 viser, at der var stor travlhed i Karrebæksminde.
Adskillige dampere ligger på reden og venter på at losse,
sådan som det sker med det forreste skib, S/S Queen Alexandra der losser sin last ad  slidsker i to pramme.




25






Gammel kanal og Martens lade med møllen i baggrunden


26
Betty på tværs 1950 og lossearbejde

27
Betty på tværs 1950 og lossearbejde



28
Havnen ca. 1930. Der losses varer over i pramme, som skal bugseres til Næstved. Denne trafik ophørte efter anlæggelsen af kanalhavnen i 1930'erne


29









30











To dampere har lagt til ved bolværket i Karrebæksminde 1906


31











32










Torpedobådene i Karrebæksminde 1912
33
34
35
36

Pramdragerne blev i sin tid afløst af slæbebåde. I stedet for at arbejdsmænd stagede prammene ind til Næstved, blev arbejdet overtaget  af slæbebåde. Også den gang kostede teknologisk udvikling arbejdspladser

37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
Skibsbyggeri, skib Knudsskov 1932


51
Ca. 1905

52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
Pramme med papirmasse 1935-1938


64
Slæbebåden Suså


65
Maleri af Essendrop ved Svenskerkajen


66

Tjærelad

Tjæreladet var et nødvendigt redskab for bundgarnsfiskerne, når bundgarnene skulle tjæres mod råd og svamp.

Selve tjæringen foregik i en stor gryde indmuret over en nedgravet ovn.

Man hentede den tykke stenkulstjære på gasværket og varmede den op i tjæregryden, så den blev letflydende.

For at få de tjæretunge garn, især de store vod og bundgarn op på tjæreladet brugte man en håndtrukken garnvinde,

der var anbragt over tjæreladet - en lang skråtstillet tremmebakke af træ. Herfra løb den overskydende tjære så tilbage i gryden.

Efter afdrypning blev garnene kørt til stejlepladsen og hængt op eller bredt ud på engen eller en stubmark.

Det var et slidsomt arbejde at tjære garn – ofte uden handsker. Man brugte sæltran for at få tjæren af huden.

 



67
billeder


68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86

87
88
89
90
91
Fiskekuttere i Kbm


92
93
94
Billeder


95
96
97
98
99
100
101
102
103
104
Billeder


105
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
127
128
Billeder


129
130
131
132
133
134
135
136
137
138
139
140
141
142

143

144

145

146
Hyttefade placeret på engen ved De Høje Træer
1997



147
148
149
Billeder


150
14.11.1956 skrev Næstved Tidende:

En af Nordeuropas største

ålekvaser Pieta Gertruiede .

Skibsfører Jan Bondema

(kaldet Hollænder Jan )

Opkøber ål i Karrebæksminde til eksport fra før 2. verdenskrig  og sluttede sidst 1950'erne

Ålene eksporteredes til Middelhavet


151
152
Skoleskibet "Danmark"

153
154
155
156
157
158
159
Billeder


160
161
162
163
164
165
166
167
168
Havnen omkring 1952-1953.
Bil i lodsgården er Frede Knudsens DKW

169
170
171
172
173
174
Havnen med badeanstalt


175
176
177
178
179


180



181
Kanalen ved Karrebaeksminde ca. 1899


182
Søndag formiddag ved Karrebæksminde ladeplads ved broen over kanalen.


183
Stejler ved kanalen

184

Kanalen med Rotteøen i baggrunden

185

Ophalerpladsen ved broen

186

Kanalen med Den grønne plads i baggrunden

187

Ophalerpladsen ved broen


188

Ophalerpladsen ved broen
Ca. 1980

189

190